Johan Bernhard Hjort

Johan Bernhard Hjort
Personlig information
Født	25. februar 1895 Christiania, Norge
Død	23. februar 1969 (73 år) Oslo, Norge
Gravsted	Ullern kirkegård
Nationalitet	Norsk
Politisk parti	Nasjonal Samling, Høyre
Far	Johan Hjort
Mor	Wanda Hjort
Søskende	Wanda Hjort
Ægtefælle	Anna Cathrine Holst (fra 1920)
Børn	Helge Bernhard Hjort, Haldis Hjort, Johan Hjort, Kirsti Hjort, Wanda Maria Heger, Peter F. Hjort
Uddannelse og virke
Medlem af	Nordisk Folkereisning, Fedrelandslaget (fra 1927)
Beskæftigelse	Advokat, politiker
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Johan Bernhard Hjort (født 25. februar 1895, død 24. februar 1969) var en norsk højesteretsadvokat og politiker.

Han var medgrundlægger af det norske fascistiske parti Nasjonal Samling og næstformand 1933-37, hvor han brød med Vidkun Quisling. I 1941 blev han arresteret af Gestapo og sendt til Tyskland i 1942. Her blev han civilinterneret sammen med sin familie og Didrik Arup Seip under ret frie forhold, der gjorde det muligt for dem at gennemføre et stort humanitært arbejde med at redde skandinaviske fanger fra koncentrationslejre. Det var familiens navnelister, der var grundlaget for aktionerne med de hvide busser i foråret 1945. Især Hjorts datter Wanda var aktiv i aktionerne.

Efter anden verdenskrig genoptog Hjort sin advokatvirksomhed, og han blev blandt andet kendt som forsvarer for homoseksuelles rettigheder samt for kontroversielle kunstneres udtryksfrihed i blandt andet Agnar Mykle-sagen.